Jeg ser tv med min mor og min kæreste, mens de gramser på hinanden.

Vi fristede skæbnen, vi vidste det godt, og sandheden var, at vi var ligeglade, vi ville udleve den fristende følelse, der havde gjort os helt rundtosset. Der var ikke andet at gøre end at gøre det delikat, som om det ikke var noget, jeg vidste at hvis mor opdagede det, ville hun højst få en gave, men det de fik var noget mere foruroligende, for kærestens stønnen var snart højlydt nok til at hans mor så på dem med andre øjne, opmærksomme og beregnende øjne. I stedet for skældud var det de fik et råd, der måske var for praktisk til deres ønsker.